Version 1.2.0

Udgivet fredag d. 30/8-2013

UNIlogin og redesignede forsider og emails

Fra og med version 1.2.0 er det blevet muligt at logge på WISEflow med UNIlogin. Derved bortfalder behovet for skoler og gymnasier til manuelt at skulle administrere brugere, og i stedet blot lade brugere logge ind med deres i forvejen kendte loginoplysninger til UNIlogin. 


En institution i WISEflow, der ønsker at anvende UNIlogin, får tilknyttet deres institutionsnummer, hvorved alle deres brugere uden videre kan logge på WISEflow med deres respektive brugerroller. Licensadministratoren kan tilknytte brugere til WISEflow på forhånd, ved at oprette dem med UNIlogin-brugernavnet som ekstra attribut. Dette tillader også, at licensadministratoren kan tilknytte censorer mv. til deres WISEflow-licens, selvom de ikke formelt set er tilknyttet deres institution. 

Den indbyggede officielle forside, som følger en eksamensbesvarelse, er blevet redesignet, og følger nu i højere grad det grafiske udtryk for platformen, samt udnytter pladsen på forsiden bedre. 

De automatiske udsendte emails fra platformen er ligeledes blevet redesignet og omskrevet, så de præsenterer indholdet bedre og mere overskueligt, samt tilpasser sig til mobile enheder.

Version 1.2.0 medfører derudover en lang række sikkerheds- og performanceforbedringer, der skulle give endnu hurtigere og lettere adgang til siderne på WISEflow. 

Se alle detaljer om versionsopdateringen i WISEflows versionsoversigt

Feedback and Knowledge Base